| Mira Andersson: Tilridning
og træning af islandske heste samt undervisning. |
|
|
Nyheder |
| Velkommen til min hjemmeside! |
|
|
Jeg hedder Mira. Jeg er 23 år og startede
i 2004 som selvstændig. Jeg har gået på
Høng landbrugsskole, hvor jeg i 2004 blev færdiguddannet
som landmand med speciale i islandske heste samt B instruktør
under Dansk Islandshesteforening.
Dog stammer interessen for hestene helt fra min barndom,
da mine forældre købte Isafold fra Stutteri
Skuggi da jeg var 4 år gammel. Isafold lever stadig
den dag i dag og nyder sin alderdom hos os.

Isafold og Mira.
Jeg tilbyder professionel træning og tilridning af
din hest samt undervisning, hos dig, hos mig eller på
en af de forskellige ’opsamlingspladser’ rundt
om på Sjælland.
Desuden kan der arrangeres kurser, ride lejr mm.
Jeg har en dejlig stald i det naturskønne Odsherred
hvor der er perfekte ridemuligheder.
God fornøjelse.
mvh. Mira Andersson

Heste indfanges på Bakkagerði.
|
|

Hylling frá Bakkagerði
og Mira på Island 2003
|
| Nyheder |
|
|
30. marts 2008: Opdatering af hjemmesiden.
Jeg har desvæær haft noget virus på computeren, men nu skulle det hele være i orden, og jeg er klar til at få opdateret hjemmesiden lidt her igen.
Vinteren er ved at være vel overstået, jeg har haft travlt med at ride, både mine egne heste Hylling og Sólon som jeg har koncentreret mig om, samt forskellige træningsheste.
4 Hingste blev tilredet fra Stutteri Flugsæl, og to af dem er sendt videre til Rasmus Møller Jensen for videre kårings træning. Det bliver spændene at følge dem i fremtiden.
Jeg har fået en dejlig hoppe i kommision, Stjerna. Find mere om hende på hjemmesiden snart.
Jeg har også været et par gange i Nordsjælland, hvor jeg hjælper Fie (Anne Sofie Nielsen) med træning af hendes unghingste. det er altid inspirerende og utrolig dejligt at arbejde med Fie og hendes super lækre heste.
Siden sidst har jeg også taget mig et deltidsarbejde på en kvæg gård i nærheden (Jeg er jo landmand) for at tjene lidt ekstra penge. Det kan man jo altid godt bruge når man har heste.
Jeg har kastet mig ud i et lille stald projekt. Ud over den stald jeg har vil jeg i en tilstødende lade buge to store bokse til træningsheste, samt lave en god opsadlings og strigleplads. Jeg har indkøbt to bokse fra HD boksen, som nu bare står og venter på at blive sat op.
|
|
|
| |
|
|
19.
oktober. 2007: Endelig nogle billeder fra Gædinga special
stævnet.
Jeg har været lidt
længe om at få opdateret siden her, men nu skulle
der gerne ligge billeder af Hylling fra Gædinga special
stævnet på Hedeland den 7. oktober.
Hylling. Langsom tempo tölt.
Stævnet var super hyggeligt, dejligt vejr og afslappet
stemning.
Hylling og jeg red b flok (svarer til 4 gang) og endte
i semifinalen som vi blev nr. 2 i. En fin præstation
som jeg er super tilfreds med. Dommerne var hårde
og retfærdige og vi fik i semifinalen point mellem
7.9 og 8.2 (skala 5 – 10) Hylling var i hopla og var
glad hele vejen igennem. Skønt.
Jeg vil ligge billederne ind under Hyllings side på
mine heste.
Med hjem fik jeg Kjartan, Grys unghest som skal tilrides.
Velkommen til ham! |
|
|
| |
|
|
| 6.
oktober 2007: Endnu lidt opdatering af hjemmesiden:
Jeg har valgt at lave en lidt mere overskuelig side med
priser
på det forskellige.
Desuden er der under PDF-downloads
kommet printervenlig version af træningsvilkår
og weekendkurset i november.
Jeg skal til stævne med Hylling imorgen. Det er til
Gædinga special stævne på Hedeland ved
Roskilde.
|
|
|
| |
|
|
| 3.
oktober 2007: Undervisning ved Roskilde 2 gange om ugen!
Jeg har fået et nyt undervisnings job; to børnehold
hos Sleipnir naturridning.
Henriette der ejer stedet er ny uddannet præst, og
har derfor ikke tid til at undervise sine to hold onsdag
og torsdag. Derfor har hun ansat mig.
Jeg glæder mig at starte dette projekt op som skal
køre indtil jul.
|
|
|
| |
|
|
| 2.
oktober 2007: Velkommen til 2 nye træningsheste.
I dag kom Michael Hembo fra Stutteri Flugsæl med
to 3 års hingste der skal tilrides. Det er planen
at de skal kåringsfremstilles som 4 års, derfor
den tidlige start.
Se Flugsæl's hjemmeside
Begge heste, Ás og Trausti, er yderst fornuftige
og samarbejdsvillige.
Billerder følger senere!
Velkommen!
|
|
|
| |
|
|
27.
september 2007: Hjemmesiden er blevet opdateret!
Så er der lavet en ny side her på hjemmesiden.
Klik ind i menuen til venstre og læs mere om KURSER.
Du kan læse mere og tilmelde dig weekendkursus hos
mig den 16-18 november 2007. |
|
|
| |
|
|
20.
september 2007: Hjemmesiden er blevet opdateret!
|
|
|
| Så har jeg opdateret min hjemmeside; i menuen til
venstre vil du kunne finde den nye side MINE
HESTE som er en beskrivelse af alle de dejlige heste
der omgiver mig i min hverdag! |
|
|
Siden er dog ikke helt færdig, men du vil kunne læse
om og se billeder af Hylling og Fjölvi ind til videre!
God fornøjelse :o) |
|
|
| |
|
|
| 19.
september 2007: Ridekursus med Morten Thomsen.
Så har jeg været af sted på et meget
inspirerende kursus i dag!
Instruktøren var dressurrytter Morten Thomsen, som
er utrolig dygtig og inspirerende.
Jeg havde unge Frami med, og vi arbejdede primært
med samling og overgange. Dog begyndte vi på at lære
ham spanske skridt til sidst, det er det jeg skal i gang
med nu!
Det var en super dag, hvor jeg lærte meget.
|
|

Smukke Frami Fra Drøsselbjerg. |
| |
|
|
15. september 2007: Isafold
er død!
Vi blev i dag nød til at tage den tunge og meget
svære beslutning at få aflivet vores elskede
gamle Isafold!
Hun blev 28 år gammel!
Hun har i de sidste par dage skrantet, og virkede som om
hun havde mistet lysten til at leve. Hun havde lette kolik
symptomer, men dyrlægen, som var ude dagligt kunne
ikke finde en løsning eller god behandling.

Isafold med sit nyfødte føl Embla, august
2002. Embla blev hendes sidste afkom!
Jeg vil gerne sende en kærlig tanke til Isafold,
og sige tusind tak for alt!
|
|

Kvika, Embla og Rós fra Drøsselbjerg.
Børn og børnebørn af Isafold!

Isafold, Fjóla og Mira i 1994.

Isafold på sommergræs 2004.
|
| |
|
|
10. september 2007: Billeder
fra Blossi stævnet.
Så kom vi godt
hjem fra stævnet. Det har været en god weekend.
Vejret var godt, selvom det blæste en del.
Thys og Erró i tölt.
Hylling og jeg klarede vores 4.2 nogenlunde. Dog havde
jeg eksperimenteret med nogle tunge klokker, hvilket resulterede
i at arbejds tölten røg sig en tur, og vi endte
på en 13. plads.

Mira og Hylling i fri tölt.
Men trods det hele var det en fornøjelse at ride
Hylling p banen, hun var super sød og positiv, og
det er jo det vigtigste.
Gry og Fjóla havde en flot stævne debut, og
klarede både tölt og firgang super flot.
Thys og Erró som også var til deres første
stævne sammen klarede det også flot!

Hylling og Erró søndag morgen.
|
|

Fjóla og Gry i galop.

Hylling og Mira før vi skal på banen.

Erró og Thys i galop.

'Tak for turen Hylling!'

Gry og Fjóla i smuk trav.

Thys og Erró i trav.

Gry og Fjóla i Tölt.
|
| |
|
|
7. september 2007: Blossi
stævnet.
I dag tager Hylling og jeg afsted til Blossi Stævnet.
Vi skal ride 4.2.
Stævnet bliver holdt hos Dorte Rasmussen og Jens
Iversen på Tjenergården, så der er et
stykke vej derned.
Der kommer flere heste fra vores sted, Erró fra
Ketillstöðum og min far Thys
skal stille op i T.8 og 4.5.
Ligeledes kan man se Fjóla fra Drøselbjerg,
en hoppe vi har avlet stille op med hendes nye ejger, min
veninde Gry Christensen. Gry og Fjóla skal også
ride T.8 og 4.5.
Vil du læse mere? Gå da ind på www.blossi.dk
hvor der står
en masse om stævnet. |
|

Erró og Mira ved dette års tvekamå mellem
FAXI og GEYSIR. |
| |
|
|
6. september 2007: Wrap.
Så får vi høstet 2. slet wrap. Det tegner
godt -der er i hvertfald masser af græs, nu håber
vi bare på godt vejr de næste dage!
Vi har fået Hønsinge Maskinstation til at
slå græsset. Selv vender vi det, og de kommer
så igen og presser baller og wrapper. |
|
|
| |
|
|
5.september 2007: Ungheste
trænes.
Så er jeg begyndt tilridningen af 3 unge heste; Sólon
frá Flugumýri, Embla fra Drøsselbjerg
og Iði fra Drøsselbjerg.

Embla.
Alle tre heste er 5 år nu og er fornuftige og søde
heste. De havde for første gang sadel på i
dag, og blev longeret mm. |
|

Sólon med sadel på for
første gang. |
| |
|
|
29. august 2007: UNDERVISNINGSTILBUD:
SPAR KØRSEL!
Jeg kører til Høng og underviser ca. hver
anden weekend enten lørdag eller søndag i
tidsrummet 10.00 til 18.00.
Der er mulighed for at tilmelde sig følgende datoer:
*Lørdag den 15. september 2007
*Lørdag den 29. september 2007
*Lørdag den 13. oktober 2007
*Lørdag den 27. oktober 2007
Stedet er Høng Landbrugsskoles baner på gården
'Torntofte' hvor der er en lækker 20 x 60 m. dressur
bane og en 250 m. ovalbane.
Der er gode parkeringsforhold.
Adresse: Strandvej 27, 4270 Høng.
Pris: 125 kr. for 30 min. eneundervisning og 25 kr. for
leje af banen pr. mule.
For tilmelding bedes du kontakte mig på telefon eller
e-mail.
|
|


Banen i Høng.
|
| |
|
|
27. august 2007: Så
er hjemmesiden endelig igang.
Tak for hjælpen Dorte!
Se hendes egen hjemmeside
www.visualangels.com |
|

Mira og Erró på Landbrugsskolen. |
|
|
|